Manuel behandling

Hos mig møder du en behandler der tænker ud af boksen og anskuer dine problemområder fra en anderledes vinkel end de traditionelle behandlere, så har du ikke haft held med dem, så er der en rigtig god chance for at jeg kan hjælpe dig

Alle behandlinger ses ud fra et osteopatisk synspunkt, hvor kroppen ses som en helhed

Manuel behandling er behandling med hænderne, og hos mig kombineres mange forskellige teknikker ofte for at sikre det bedste resultat. Jeg er uddannet manuel terapeut, sportsmassør, sportsakupunktør og sportsskadeterapeut og en masse andet. Jeg råder derfor over mange forskellige muligheder indenfor behandlingsteknikker og kan herigennem finde den helt rette behandlingsteknik der matcher din problematik så den kan afhjælpes mest effektivt

Kroppen hænger sammen på kryds og tværs, og med manuel behandling ses kroppen som en helhed og der er ikke kun fokus på det sted der umiddelbart giver problemer, da det ofte viser sig at den bedste behandling starter et helt andet sted. Derfor starter hver manuel behandling også med en grundig undersøgelse af hele kroppen.

Her er nogle af de redskaber fra værktøjskassen som bruges til behandlingen:

Muskel energi teknik – fysisk anvendelse af musklerne i en kontrolleret stilling, i et samarbejde mellem klienten og den manuelle terapeut
Myofascial release teknik – påvirkning af bindevævshinde der omgiver musklerne
Trigger punkt behandlingTriggerpunkter er spændings-knuder, der er opstået ved skade eller overbelastning i musklerne.
Massage – løse op for spændinger i muskler med tryk, strøg og æltning.
Tværgående massage – massage på tværs af muskelfibrenes retning.
Mobilisering – langsomt tempo med små bevægelser. Kan ske i hvilken som helst del af leddets bevægebane.
Manipulering – manuel påvirkning med kort og præcist tryk. Foretages oftest i leddet yderstillinger.

En manuel behandler bruger teknikker, der ligner dem du kender fra f.eks. en kiropraktor, til mobilisering af nakke, ryg og bækken.

Hvis du er lidt nervøs for manipulering, og derfor foretrækker nogle af de andre behandlinger der tilbydes, er det helt i orden. Vi tager altid en snak inden om hvad det er og hvad jeg tænker at gøre og derefter er det helt op til den enkelte om han/hun stadig har lyst eller jeg skal bruge nogle af de andre teknikker
Manipulering er utrolig effektiv og når det omkringliggende væv bliver varmet godt op så mærkes manipuleringen stort set ikke som andet end et lille tryk

Book tid her